Vi i PetDk har stor passion for kaniner, derfor har vi specialiseret os i kvalitetsprodukter til kaniner. Vi har et stort udvalg i foder, hø, legetøj og plejeprodukter.
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig:
Som helt ny kaninejer er det svært at vide, hvad man skal købe af ting, før kaninen flytter ind. Man skal finde ud af, hvordan kaninen skal bo, skal kaninen gå frit inde eller skal den bo ude? Skal man tage to kaniner med det samme? Kaniner er meget sociale dyr og har brug for en ven. Kaniner der bor sammen skal være neutraliseret for at undgå slåskampe og uønskede unger.
Byttedyr:
En vigtig faktor at tage hensyn til, er at kaniner er byttedyr. De er altid på vagt for farer fra alle sider. Kaniner bryder sig ikke om, at man løfter dem, de har det bedst med alle fire poter solidt plantet på jorden. Når man er byttedyr, viser man heller ikke tegn på at være syg, før man virkelig er syg.
Plads:
Kaniner er meget aktive, de har brug for plads og mulighed for at bevæge sig. Der er ingen krav om burstørrelse i Danmark, men minimum størrelse på ude bur er 3 x 2 meter, der skal være et hus, hvor den kan søge læ for regn og vind, der skal være så stort, at kaninen kan stå oprejst og hoppe tre skridt i alle retninger. En kanin kan aldrig få for meget plads, til gengæld mistrives de i små bure.
Skal kaninen bo inde, skal den have en base, et bur (gerne åbent) eller andet sted, hvor den har sit eget fristed. Et sted den kan få fred fra andre i husstanden. Et sted, hvor de har deres toilet, mad, hø og seng.
Hvorfor graver kaniner?
De er nysgerrige dyr, som elsker at udforske ting omkring sig. I naturen lever de i kolonier sammen med andre kaniner, hvor de graver gange og bor i huler i jorden. Kælekaniner vil gerne have et hus de kan gemme sig i eller sidde ovenpå, så de kan overskue deres hjem. De er mest aktive ved solopgang og solnedgang.
Foder:
Hvad skal de have at spise? Kaniner bruger meget af deres vågne tid, på at finde føde. I naturen lever de af græs, ukrudt, blade, kviste, lidt frugt og hvad de ellers finder på deres vej. Når vi holder dem som kæledyr, begrænser vi deres mulighed, for at finde mange forskellige fødeemner, derfor er det vigtigt, at vi fodrer dem korrekt. Forkert fodring kan føre til sygdomme, overvægt og tandproblemer. Foder til kaniner er IKKE et fuldfoder, som man kender til hund og kat. Foderet skal ses som et vitamin og mineral tilskud, derfor skal de ikke have ret meget, max 20 g foder pr kg kanin i døgnet. Ikke noget med foder ad libitum.
Hø:
Hø er absolut det vigtigste i kaninens kostpyramide. Kaniner har brug for fibre og adgang til hø døgnet rundt. Kaniner har et komplekst fordøjelsessystem, de laver to slags afføring, de runde pøller og nogle. Hos PetDK finder du en lille startpakke til din nye kanin. Fås til Junior, Adult eller til Senior. https://petdk.dk/collections/startpakker